Magasine SØNDAG, september 2012

STORE TANKER FLERE HOVEDER

Man ved aldrig, hvor hjælpen kommer fra. 

Kristine Foss lever af at møde mennesker og få dem til at lære andre mennesker at kende, så de sammen kan skabe en større sammenhæng. – Jeg elsker at hjælpe andre. Bliver jeg spurgt om noget, så går min hjerne automatisk i gang med at afsøge muligheder. Sådan har jeg altid haft det. Jeg har talent for at bringe folk sammen. Jeg bliver næsten helt høj af oplevelsen af to mennesker, der møder hinanden igennem mig og får værdi ud af det, siger Kristine.
Nogle af de projekter, hun brænder mest for at realisere, handler om at formidle kontakt imellem erhvervslivet og humanitære organisationer.
I øjeblikket er hun i gang med at sikre støtte til foreningen Børn og unge i voldsramte familier ved at finde virksomheder, der gerne vil styrke deres sociale engagement.
Jeg kunne selvfølgelig arbejde på bare at skaffe foreningen indtægter igennem bidrag, men jeg synes, det er endnu bedre, hvis man også kan tilføre viden og arbejdstid fra mennesker, som kan give foreningens arbejde et løft, siger.

Drivkraft at kende mange mennesker

Indtil jeg var 16 år, levede jeg langt ude på landet, hvor der var meget få mennesker at møde. Da jeg så flyttede til Sjælland og fik oplevelsen af at kunne kende mange, blev det simpelthen en enorm stor drivkraft for mig. Som ung gik Kristine på Danmarks Designskole.
Jeg havde venner, der gik på Designskolen, som jeg selv, og flere venner, som læste jura, og jeg oplevede, at når vi var sammen og festede, så skete der det samme hver gang: Folk faldt ind i de samme mønstre, og der var ikke særlig meget energi. Det syntes jeg var lidt ærgerligt. Jeg har altid elsket at holde middage og at føre mennesker sammen, og jeg har aldrig været bange for at åbne mit hjem for fremmede eller for at inviterer et menneske, jeg lige har mødt med hjem på middag, siger Kristine.
Det blev til idéen om at afholde fredagsbar for voksne, hvor mennesker, hun kendte, inviterede de nogle udefra med ind, så man på den måde udvidede bekendtskabskredsen. Fredagsbarerne var et fænomen, der startede stille og roligt op, men udviklede sig hurtigt fra at være en hobby til at blive en virksomhed, som Kristine drev sammen med en ven, der er DJ.
Til sidst var vi 1100 mennesker. Vi mødtes ved en fredagsbar en gang om måneden, og samværet var omdrejningspunktet – fagligt og socialt. Konceptet lukkede imidlertid i december sidste år. Tiden var inde til, at Kristine skulle realisere en anden af sine visioner, nemlig FossProjects, hvor hun ud over projekt- og konsulentarbejde, også holder foredrag om og underviser i betydningen af at bruge sine kontakter og i, hvordan man møder nye kontakter.

Åbenhed og generøsitet

Ifølge Kristine handler det at netværke om tre ting.
Den første er generøsitet. Man skal være villig til at yde uden at vide, hvad man får tilbage. Der kan være mennesker, som altid beder om hjælp uden at give det mindste igen, og så lærer man at sige fra. Det andet er, at man skal holde sig nysgerrig og åben. Hvis man er lyttende og forholder sig opmærksomt til det, folk gerne vil fortælle en, så er langt de fleste kun glade for at kunne hjælpe, og så er det vigtigt at huske, at man ikke altid kan gennemskue, hvor hjælpen kommer fra. Det er vigtigt at have mål, men mindst ligeså vigtigt at holde sig åben over for tilfældigheder. Det tredje handler om pli – om at opføre sig ordentligt. Det kan virke ekstremt banalt, men det er væsentligt, når det handler om netværk. At være en god netværker betyder, at man er i stand til at opføre sig sådan, at man bliver både husket og respekteret. Almen dannelse er en vigtig del af de sociale kompetencer, siger Kristine, der klart er drevet af alle de muligheder, livet byder den, der forstår at netværke og dermed at være en del af et team.
Vi kan så meget, hvis vi trækker på hinanden og dermed bruger hinanden og os selv på den gode måde.